Køb Gennem Øjetræet
I tidernes morgen var Danmark dækket af store, utæmmede skove, som skabte grobund for myter og folketro. I dag fylder byer og landbrug det meste af landet, mens vores skove oftest består af domesticerede plantager til skovbrug. Har vi med tabet af vild natur glemt evnen til at opleve skoven som et mytologisk sted, hvor fantasien kan råde?
Det undersøger Mathias Svold og Ulrik Hasemann i deres nye fotobog, Gennem Øjetræet. De seneste seks år har de dokumenteret naturen og kulturhistorien i Rold Skov i Nordjylland, som er en af Danmarks største skove.
Her er sagn og overtro gået i arv gennem generationer. Troldmanden Rasmus Rævedis ser tegn i naturen og ofrer dyr for at følge gammel skik. Hellige kilder springer i skovbunden, og de historiske kroer giver stadig ly for rejsende, som de har gjort i flere hundrede år.
Tag med på en visuel rejse ind i skovens dyb.